PRAKTISK

Praktiske oplysninger

På denne side kan du finde forskellige praktiske oplysninger og svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål.

Har du andre spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte hytteudlejer, Else Lücking, på Udlejer@dehnshytten.dk.



VIGTIGE OPLYSNINGER


Båltænding på langdyssen øst for hytten er strengt forbudt (fredet minde)!


Brug i stedet bålpladsen øst for langdyssen.


Stranden neden for hytten hører med til grunden og står helt til jeres rådighed.

I øvrigt gælder reglerne i Skov– og naturstyrelsens folder ” Velkommen i skoven”, som bl.a. fås på biblioteket eller på http://www.skovognatur.dk/Skov/


PRAKTISKE OPLYSNINGER FØR ANKOMST


1.     Hvordan booker jeg hytten?

Udfyld kontaktformularen på siden under "kontakt" - udfyld venligst alle felter. Du kan også kontakte hytteudlejer Else Lücking pr. telefon: 55 34 35 16/ 22 26 75 45 - hvis du lægger en besked, så ringer jeg tilbage.


2.    Hvordan får jeg nøglen til hytten?

Nøgleinformation sendes til kontaktperson få dage før ankomst 


3.    Ankomst til Dehnshytten

Ved ankomst med bil: Øst for Nyråd køres mod Bakkebølle til Strandgårdsvej, som følges til skilt på højre side.

Ved ankomst med tog/bus: Nærmeste station er Vordingborg. Find information om busser på www.rejseplanen.dk Fra Nyråd er der ca. 2 km vandring gennem skoven.

 

PRAKTISKE OPLYSNINGER OG REGLER UNDER OPHOLD


1.    Affald

Affald henlægges i de opstillede affaldscontainere. Der må ikke graves affaldshuller.


2.    Brænde, brændesavning og brug af brændeovn

- Brænde i skuret er beregnet til hyttens beboere. Brænde til bål på lejrpladsen samles i skoven.

- Brændesavning og hugning skal ske på brændepladsen. Sav og økse findes i brændeskuret. Husk at hænge værktøjet på plads igen og fyld brændekurvene inden I forlader hytten.

- Bål og brændeovn skal være under stadig opsyn. Brændeovnene renses ved afrejse. Askespande af metal findes i skuret.


3.    Rengøring

Orden og renholdelse: Inden I forlader hytten foretages rengøring overalt som anført i den tilsendte information . Rengøringsrekvisitter/-midler findes i skab i køkkenet.


4.    Toiletforhold

Toiletforhold: Toiletpapir skal medbringes.

Toiletforhold på lejrpladsen: Der er en udendørs toiletbygning med 2 toiletter og et multtoilet.


5.    Campingvogne og telte

Campingvogne må ikke opstilles på grunden.

Telte til overnatning må ikke opstilles fra hytten og ned mod stranden.


6.    Hunde

Hunde skal føres i snor overalt udenfor


VED PLANLÆGNING AF AKTIVITETER I VINTERSBØLLE SKOV - HUSK ANSØGNING!


Foruden Dehnshytten og det herlige jordstykke omgivet af levende hegn, der umiddelbart ligger helt op til hytten, er der som hovedregel adgang til at benytte Vintersbølle Skov. Skoven grænser i bogstaveligste forstand op til hytten—og er et herligt sted at færdes.


Adgangen til den friluftsmæssige anvendelse af Vintersbølle Skov reguleres af Vordingborg Kommune, efter aftale med skovejeren.

Det betyder, at man sædvanligvis må færdes på veje og stier i dagtimerne, fra 7.00 til solnedgang. Vær dog altid opmærksom på skiltningen ved indgangene til skoven.


Vordingborg Kommune har mulighed for at udvide disse rettigheder til også at omfatte frilufts-, spejdermæssige og tilsvarende aktiviteter udenfor veje og stier—samt færdsel i skoven fra solnedgang til kl. 7.00.


Har I som bruger/lejer af Dehnshytten behov for at gøre brug af disse muligheder, skal I skriftligt rette henvendelse til Vordingborg Kommune, uanset om I er få eller mange.  

 

Kontakt kommunen så snart I kender jeres behov og ønsker—og almindeligvis mindst 10 dage før jeres arrangement i skoven.

I jeres henvendelse skal I kort beskrive de påtænkte aktiviteter, hvem I er og hvem der er jeres kontaktperson (leder), med angivelse af adresse, telefon (dag og aften) og eventuel mail.

 

Jeres henvendelse er nødvendig for at koordinere jeres ønsker om aktiviteter med andre mulige aktiviteter (orienteringsløb, jagt, hjemmeværnsøvelser eller andet). Der er naturligvis også dele af skoven, der afhængig af årstiden og aktiviteternes karakter, nødvendigvis må friholdes for aktiviteter for at sikre natur og dyreliv.


Endelig bidrager et godt samarbejde mellem brugere, Dehnshytten og Vordingborg Kommune i længden til, at vi fortsat kan have mulighed for en relativ fri adgang til Vintersbølle skov.



Opdateret maj 2019