Dehnshytten er en klassisk spejderhytte beliggende i et idyllisk område tæt på skov og strand.
Hytten og lejrpladsen tilhører Det Danske Spejderkorps, Svend Gønges Division (SGD), som består af korpsets spejdergrupper på Sydsjælland og Møn.
Den oprindelige hytte var ca. 100 år gammel, da den i marts 1988 nedbrændte til grunden. I 1988/89 blev hytten genopbygget og fremstår derfor nyopført og moderniseret.
Udvendigt er hyttens oprindelige udseende og plan bevaret. Hytten og lejrpladsen udgør et areal på 2½ td. land.
Hvis ikke lejrpladsen benyttes af andre, må denne også bruges af hyttens beboere. Det er desuden tilladt at færdes i den omkringliggende Vintersbølleskov - både på og udenfor veje og stier.
Hytten passes af et frivilligt hyttelaug og hvis du har lyst til at være med i dette arbejde, så er du velkommen. Næste vedligeholdelsesdag
er den 21. september 2024
Kontakt hytteudlejer hvis du vil deltage.
Opdateret maj 2019